”Godmorgen, Kerttu”

Udgivet 2. juni 2017

Hospitalsapoteket på Nordkarelen Centralhospital tog i 2012 et kæmpe skridt fremad i automatiseringen af apoteksarbejdet med en Mega-Fixu robot. Det var det første fuldautomatiske dispensersystem i et hospitalsmiljø i de nordiske lande.

Apotekstekniker Arja Immonen har fra starten været en af de primære brugere af Mega-Fixu. Før beslutningen om indkøbet var hun del af en gruppe, blandt flere, der besøgte Siilinjärvi apoteket for at se automatiske dispensersystemer.

”Jeg må indrømme, at hele idéen om sådan en robot, og hvordan den fungerer, var en smule forvirrende,” siger Immonen.

Ændringen krævede en grundig overvejelse af, hvad brugen af en robot ville betyde i praksis. De spekulerede på, om en Mega-Fixu virkelig ville gøre deres arbejde hurtigere, og om robotten ville hente medicinen korrekt. Men de blev straks overbevist, da de oplevede, hvordan Mega-Fixu fungerede.

Kameraassistance

Hospitalsapoteket sørger for fremstilling, produktudvikling, opbevaring og distribution af medicin til andre sundhedsenheder og afdelinger. Særligt inden for specialiseret sundhedspleje kan apoteket komme ud for at skulle fremstille en bestemt medicin til en enkelt person.

Brugerne styrer robotten ved hjælp apotekets datasystem. Arja Immonen tager imod varer og afgiver større bestillinger ved hjælp af robotten. Hun siger, at til trods for de udfordringer, som en ny enhed kan give, er robotten, der kaldes “Kerttu”, nem at bruge. Hun synes også, at opbevaringsrobotten ser menneskelig ud, og den fik sit navn ved en afstemning blandt de ansatte.

”Nogle gange siger jeg endda ‘godmorgen’ til Kerttu, når jeg gå forbi robotten,” griner Immonen.

Bestillingerne fra de forskellige afdelinger kan være meget store. Takket være Kerttu, er især apoteksteknikernes arbejde nu hurtigere end før, hvilket frigør mere tid, som de kan bruge på at afgive bestillinger og håndtere den udløbne medicin, som afdelingen har sendt tilbage. Kameraer, som filmer robotterne og pakkeprocessen, har også vist sig at være nyttige.

Først havde personalet på apoteket i Joensuu nogle problemer med softwaren, der styrede Mega-Fixu, fordi stregkodelæseren ved indlæsningen læste stregkoderne forkert. Problemet blev løst, da NewIcon besluttede selv at tage sig af softwareudviklingen og ikke være afhængig af en underleverandør. Kundefeedback og forslag hjalp virksomheden til at udvikle en ny og forbedret software.

Unødvendigt at overvåge Kerttu

Arja Immonen siger, at det altid har været let at komme i kontakt med NewIcons personale om eventuelle problemer. Når der har været et problem, er servicemandskabet altid kommet inden for et par timer. Fjernforbindelsen har også været nyttig til at løse problemer.

NewIcon er glad for at modtage feedback og forslag fra brugerne af Kerttu og har også omsat nogle af deres udviklingsidéer i praksis, herunder dem der vedrører søgefunktionerne omkring rapportering, såsom udløbet medicin, placering af medicin samt produkter indført i lageret.

Immonen siger også, at Kerttu er tillidsvækkende, og kan overlades til selv at lagre og hente produkter uden at være under konstant overvågning.

”Hvis robotten oplyser, at den har hentet visse typer medicin, så kan du være sikker på, at den har gjort det. Der er næsten aldrig afvigelser i de balanceoplysninger, som Kerttu rapporterer.”