Danmark fremskynder udviklingen inden for hospitalssektoren i 2020 – effektiv brug af ny teknologi er en af nøglefaktorerne

De danske hospitaler har de seneste år gennemgået en kolossal forandring. Med en omfattende reform sigter Danmark mod en bedre og mere sammenhængende patientbehandling, forbedret patientsikkerhed, større effektivitet og en højere kvalitet af behandlingen og plejen på hospitalerne over hele landet. I indeværende år er der på hospitalsområdet sat fuldt tryk på byggeri og udvikling. Bygninger færdiggøres, og der åbnes op for tilbudsanmodninger vedrørende teknologi og udstyr.

Det overordnede mål for Danmarks moderniseringsprojekt for hospitalerne har været at sikre en landsdækkende adgang til moderne sundhedsydelser. Dette mål vil blive nået gennem løbende specialisering og ved at sikre, at hospitalernes ydelser og infrastruktur på en fleksibel måde kan ændres, udvides eller reduceres alt afhængigt af ændringer i efterspørgslen efter behandling og pleje.

Reformen kræver ligeledes brugen af avancerede arbejdsmetoder og nye teknologier. Generelt set ønsker alle hospitaler at blive mere effektive, hvilket er årsagen til, at fokus er på smart teknologi og således automatisering.

Det samme gælder for hospitalsapoteket. Automatisering vækker stor interesse. Set fra vores perspektiv er fokus på lagerrobotter og især på blandingsrobotter. NewIcons første tilbud på Mega-Fixu løber fortsat, og jeg forventer, at der følger yderligere to til tre tilbud i 2020 eller 2021. Jeg forventer, at det samme mønster vil gentage sig for blandingsrobotten IV ICON Twins.

Travlhed med byggeri og håndtering af COVID-19

2019 blev et travlt år for hospitalsbyggeriet i Danmark. Adskillige byggeprojekter blev enten opstartet eller var i gang eller blev færdiggjort. Der blev ligeledes underskrevet flere entreprisekontrakter. For eksempel kan opførelsen af Nyt Hospital Nordsjælland nu gå i gang. Der blev også underskrevet en kontrakt for Sjællands Universitetshospital, Køge, og i løbet af året blev det første jordareal udgravet til den største fase af byggeriet.

I begyndelsen af 2020 har Corona-krisen også i det danske samfund udløst en række foranstaltninger med henblik på at forhindre spredningen af COVID-19. Også entreprenører, der beskæftiger sig med hospitalsbyggeri, har truffet en række forholdsregler for at begrænse risikoen for infektion og bevare en sikker byggeplads, så det er muligt at fortsætte arbejdet på byggepladsen.

Det siges, at Danmark er et af de lande, der har været bedst til at håndtere COVID-19. Vi reagerede tidligt, fik hurtigt virussen under kontrol og var i stand til at afslutte store dele af nedlukningen på et tidligt tidspunkt. Fundamentet for vores sundhedssystem er solidt, og efter min mening har det hjulpet os til at tackle virussen i vores samfund. Vi var også i stand til at udnytte teknologi til vores fordel.

Tilbuddet til borgerne om videokonsultation med lægen under corona-pandemien er et godt og nødvendigt initiativ. Den viden, vi har om patientsikkerhed i forbindelse med telemedicinske ydelser, er begrænset, men vi har indsamlet en række gode råd og tips.

COVID-19-pandemien har gjort det meget relevant at benytte videokonsultationer, hvor patienten og sundhedssystemet ikke kommer i fysisk kontakt. Blandt andet har praktiserende læger netop åbnet op for muligheden for videokonsultationer gennem Min Læge-appen.

Alt sammen gode initiativer; under corona-pandemien fortsætter borgerne med at kontakte sundhedssystemet – selv med alle de andre sygdomme, som ikke har noget at gøre med COVID-19. Og det er virkelig imponerende, at alternative løsninger implementeres så hurtigt.

Jeg ønsker alle et godt helbred og en herlig sommer på trods af disse ekstremt ekstraordinære omstændigheder. Tøv ikke med at kontakte mig, hvis du/I har nogen spørgsmål!

Med venlig hilsen,
Hanne Hansen-Nord
NewIcons salgschef i Danmark

MERE INFORMATION

Vil du være opdateret på vores seneste nyheder? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev.