Mikko Suonenlahti, ny bestyrelsesformand: “Fuld kraftfremad”

NewIcons bestyrelse er i øjeblikket i gang med at forberede vækst- og forretningsplanen for perioden 2019–2021.

I juni 2018 blev bestyrelsesformanden Mikko Suonenlahti udpeget til at lede arbejdsprocessen. Han har over 30 års erfaring i værdiforbedring og har hjulpet indtil flere store virksomheder med at øge deres værdi og blive børsnoteret.

Den erfarne bestyrelsesformand accepterede arbejdsopgaven uden betænkninger, idet NewIcons systemer til automatisering af medicinhåndtering er eftertragtede blandt hospitaler og apoteker verden over takket være deres brugervenlige og innovative design.

Suonenlahti er meget begejstret for de nye robot-baserede produkter, som forbedrer patientsikkerheden og gør arbejdet mere effektivt, samtidig med at investeringsafkastet hurtigere realiseres.

“Hospitalerne i Storbritannien begår f.eks. 230 millioner lægemiddelfejl hvert år, ud af hvilke ca. 712 fører til patientens død. Disse fejl kunne undgås ved automatisering af medicinhåndteringen,” beretter Suonenlahti.

“En ven af familien arbejder som natsygeplejerske på et finsk hospital, og engang fortalte vedkommende mig, at de tæller pillerne til patienterne manuelt, hvorefter en anden kollega for en sikkerheds skyld tæller efter. Sammen gav vi os til at overveje, i hvor høj grad en automatisering af denne proces ville kunne forbedre arbejdseffektiviteten og spare arbejdstid, som kunne bruges på vigtigere opgaver, såsom rent faktisk at tage sig af patienterne”, fortæller han begejstret.

Behov for nye distributører

Suonenlahti har en klar plan for NewIcon: Fuld kraft fremad. Grundlaget for vækst er til stede, idet virksomheden har indgået aftale med indtil flere investorer. Det seneste eksempel er den kinesiske investeringsvirksomhed Highlight Health Investment Limited, som i foråret 2018 investerede 4,5 millioner i virksomheden.

“Virksomheden holder en solid vækstkurs inden for mange områder: salget i Finland går godt, i Danmark, hvor vi har et datterselskab, er behovet for de elektroniske medicinskabe eMed ICON stort, den israelske distributør Gotect har fundet en vej ind på landets hospitals- og apoteksmarked, og samarbejdet med Shanghai General Healthy Information Technology, der blev søsat i starten af 2018, har allerede resulteret i flere vigtige salgsaftaler,” beretter Suonenlahti.

Ifølge Suonenlahti har virksomheden er stærk vision om at digitalisere medicinhåndteringen på hospitaler og apoteker. Han fortæller videre, at især systemerne til effektivisering og automatisering af medicinhåndteringen er med til at forandre markedet.

Vi er den eneste sundhedsteknologiske virksomhed i verden, der kan tilbyde hospitalerne samtlige automatiseringssystemer inden for closed loop medication management.

Automatiseringsudstyr, der kan integreres i hospitalets datasystemer, sikrer en ensartet og fuldstændig sikker medicinsk behandling: den rigtige medicin til den rigtige patient med den rigtige dosis, på det rigtige tidspunkt og på den rigtige indtagelsesmåde.

“Nu skal vi bare have sat endnu mere turbo på væksten. Det vigtigste forbedringspotentiale ligger i vores distributionskanaler. Vi skal have fundet de rette partnere til at distribuere vores produkter på diverse markeder i Asien, Europa og måske endda USA. Vi er også nødt til at forbedre vores salg gennem digital marketing, hvilket samtidig skal gøre NewIcon til et kendt navn ude i verden, hvilket igen vil give vores salgsteam flere internationale salgsmuligheder,” tilføjer Suonenlahti.