Nordisk hospitalsboom accelererer investeringer i automatisering

Det globale marked inden for automatisering af medicinhåndtering vokser med rekordfart! Markedet er aktuelt vurderet til 5,5 milliarder euro og forventes at nå godt ni milliarder i 2025 (1).

Markedet indenfor automatisering af medicinhåndtering vokser også i de nordiske lande, der i disse år investerer kraftigt i nye hospitaler. I Finland bliver Hospital Nova i den centralfinske sundhedsregion det første nybyggede centralsygehus siden årtusindeskiftet.

Det tidligere boom inden for hospitalsbyggeri fandt sted i 1960’erne og 1970’erne, og disse hospitaler er nu udtjente. Det er billigere at bygge nye hospitaler end at renovere de gamle, idet vedligeholdelsesomkostningerne kan sænkes med op til 40-50 procent alene gennem anvendelsen af automatiseringssystemer og effektiv pladsudnyttelse (2).

De nye hospitaler vil blive udstyret med den seneste teknologi, hvoraf en del allerede er indkøbt. Investeringer i automatisering har som regel til formål at forbedre effektiviteten og sikkerheden i sundhedsvæsenet. Efter vores mening er arbejdsrationaliteten også en del af visionen, eftersom automatiseringen forbedrer arbejdssikkerheden i lige så høj grad som patientsikkerheden. Robotterne er “arbejdskammerater”, der klarer de daglige rutineopgaver for medarbejderne, så disse får tid til at fokusere på deres egentlige kerneopgaver og udnytte deres kvalifikationer fuldt ud.

I de nordiske lande har Danmark f.eks. øremærket 0,9 milliarder euro til ny teknologi, hvilket udgør 14 procent af det samlede bygge- og renoveringsbudget. Ud fra vores erfaring udgør udgifterne til systemer til automatisering af medicinhåndtering som regel 1-2 procent af det samlede budget. Dette beløb kunne dog sagtens være større med tanke på de store besparelser sådanne enheder genererer. Elektroniske medicinskabe kan f.eks. reducere mængden af sygehusapotekets påkrævede reserveforsyninger og dermed nedbringe den dertilhørende kapitalbinding. Og det er bare en af de måder, hvorpå automatisering af medicinhåndtering sparer sygehuset for penge.

Effektiviteten, sikkerheden og rationaliteten af de farmaceutiske serviceprocesser kræver øget opmærksomhed, idet andelen af ældre i befolkningen stiger. Denne strukturændring ses både i de nordiske lande og i resten af verden. Dette forhold gør det nødvendigt at finde nye måder at arbejde på, idet der i fremtiden simpelthen ikke vil være nok sundhedspersonale til at varetage plejen af det støt stigende antal patienter. Her er det oplagt at udnytte automatiseringens potentiale.

Vi frygter, at risikoen for fejlmedicinering vil stige grundet ressource- og personaleknaphed. Allerede på nuværende tidspunkt medfører op til 20 procent af de administrerede doser fejlmedicinering (3). Heldigvis hører alvorlige eller fatale fejlmedicineringer til sjældenhederne, ikke desto mindre bør der herske nultolerance over for fejlmedicinering inden for sundhedssektoren.

MERE INFORMATION

  1. Grace Market Data: Global Pharmacy Automation Systems Market 2017–2025 by End-user, Product and Region June 2018.
  2. Future Hospital OYS 2030. URL: http://oys2030.fi/english.php
  3. Härkänen, M. (2014). Medication-related Adverse Outcomes and Contributing Factors among Hospital Patients. Publications of the University of Eastern Finland.

Vil du være opdateret på vores seneste nyheder? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev.